torsdag den 10. juli 2008

Ting 17

Interessant at udforske mulighederne på Google Maps. Fandt uden de store problemer både vandrerhjemmet i Thisted, seværdigheder i omegnen samt vejen til Bahnhof Zoo.
Med hensyn til kørselsvejledninger her i landet kan Google Maps være et udmærket alternativ til Krak og Eniro, men det er ret fascinerende med alle de andre faciliteter, som Google Maps kan byde på.

onsdag den 9. juli 2008

Ting 16

Det gik meget smertefrit at oprette abonnement på et podcast, men jeg havde lidt problemer med overførslen til mp3-afspilleren. Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg brugte en pc, hvor der er installeret en ældre udgave af WMP, men da jeg skiftede til en anden pc med den nyeste udgave installeret, var der ingen problemer. Det var også meget enkelt at slette filen igen og jeg benyttede lige lejligheden til at få slettet andre ting på afspilleren.
Podcasting er bestemt en af de "ting", vi har prøvet, som jeg sagtens kunne forestille mig at bruge privat.

fredag den 20. juni 2008

Ting 15

Jeg blev uden problemer oprettet som bruger og fandt noget "classic rock", som jeg lyttede lidt til. Det er meget nemt at bruge last.fm, og der er mange muligheder for at lytte til meget forskellig musik, men jeg kommer nok ikke til at bruge det privat.

Ting 14

Så blev det tid til at arbejde med netmusikken og i princippet er det egentlig enkelt, men det tog alligevel lang tid at overføre noget musik til mp3-afspilleren. Det, der tog længst tid, var nok at finde "filer" i WMP, da det ikke var umiddelbart indlysende, at man skulle højreklikke et vilkårligt sted foroven for at få det frem.
Noget andet, der drillede, var også, at der ikke kom nogen boks frem på skærmen, når jeg tilsluttede afspilleren til computeren. Der kom i stedet for et ikon frem på proceslinien - som man skulle skynde sig at klikke på, før det forsvandt igen - så kom boksen frem.
Det lykkedes altså, men jeg havde nok opgivet, hvis jeg havde været en "almindelig låner".

onsdag den 28. maj 2008

Ting 13

Så blev den første musik overført til mp3-afspilleren uden de store problemer. Når først version 11 af WMP er installeret og indstillingerne er foretaget, er det nemt at overføre musik til afspilleren.

Ting 12


Lidt "kattemusik" for at komme i den rette stemning til de næste uger, hvor der er musik på programmet i 23 ting.


Endnu et klip fra dyrenes verden.

onsdag den 7. maj 2008

Ting 11

Fik lavet en konto hos Flickr og lagt to af Sigrids billeder på, da jeg ikke selv havde nogen. Billederne sendte jeg til Vibeke, og til gengæld modtog jeg to flotte hestebilleder fra hende.
Arbejdsmæssigt kunne man godt bruge Flickr ved fx at lægge fotos af biblioteket på. Det ville også være oplagt ved nogle arrangementer, hvis man altså har fået deltagernes tilladelse til det.

onsdag den 23. april 2008

Ting 10

Søgte lidt i Flickr og fandt bl. a. en del billeder fra Marielyst. Det var også interessant at søge billeder frem fra en bestemt lokalitet.
Jeg er også blevet lidt klogere vedrørende begrebet Creative commons, som jeg ikke havde kendskab til.

Ting 9

Så kom turen til Picasa, som vist er blevet kåret af danske brugere som et af de bedste gratisprogrammer her fornylig. Det virker også til at være et spændende program med mange muligheder. Det var ikke mange billeder, der lå på computeren, og ét af de første, der lå, var dette billede, som jeg har beskåret lidt. Billedet kan vist passende illustrere, at det kunne være en god ide at fejre, at man nu er kommet så langt i projektet.
Posted by Picasa

Ting 8

Jeg blev tilmeldt LibraryThing og fik lagt nogle titler ind og tilføjet forsider.
LibraryThing kunne nok være nyttig til lånere, som efterspørger en mulighed for at holde styr på de bøger, de har læst og få inspiration til ny læsning.

Ting 7

Så var det tid til del.icio.us, som gav en del problemer, da jeg ikke fik tilsendt nogen mail, så det var muligt at aktivere kontoen. Måtte derfor låne Vibekes private e-mail, som hun kunne få adgang til her på biblioteket og så lykkedes det. Fik installeret knapperne og lagt 23-ting siden plus et par andre sider ind.
Min linksamling er relativt beskeden, så umiddelbart har jeg ikke det store behov for del.icio.us, men det er selvfølgelig en god ting, at man har adgang til sine bogmærker, uanset hvilken computer man sidder ved.

Ting 6

Så fik jeg afprøvet Google Talk og Messenger. Umiddelbart synes jeg, det er en glimrende måde at kommunikere på men nok fortrinsvis for børn og unge. Der er ihvertfald mange penge at spare i forhold til mobiltelefon.
Hvis det var noget, jeg havde behov for at bruge, ville jeg nok vælge Messenger i stedet for Web Messinger, da man her tilsyneladende ikke har mulighed for at slette kontaktpersoner.

onsdag den 12. marts 2008

Ting 5

Så kom turen til iGoogle. Her er der jo utallige muligheder for at lave sin egen personlige startside. Fik lavet baggrund og lagt lidt forskelligt ind herunder bl.a. de gadgets, som Pernille havde lavet. Det er meget smart, at man på denne måde kan designe sin egen personlige startside, men arbejdsmæssigt vil jeg nok fortsætte med at bruge intranettet som startside.

Ting 4

Det var så ugen med søgemaskinerne, der kan guide os rundt i blogosfæren - overskrift.dk og technorati.com. Det gik uden de store problemer takket være en god vejledning. Jeg tror godt, at jeg allerede på nuværende tidspunkt kan konstatere, at det ikke er noget, jeg kommer til at bruge hverken privat eller arbejdsmæssigt.

Ting 3

Så blev Google Reader installeret (godt nok for et par uger siden, men jeg må jo hellere huske at skrive et lille indlæg om det også). Det var egentligt ikke svært, men kom alligevel til at tage lang tid, fordi der manglede lidt i vejledningen om, hvordan man rent praktisk overførte feed-adressen til nyhedslæseren.
Jeg kan bestemt godt se nytteværdien af en nyhedslæser, hvor man på en overskuelig måde kan få serveret nyheder om forskellige interesseområder.

fredag den 22. februar 2008

Uge 8



Så er en uge med nye digitale udfordringer næsten gået. Først med at prøve at finde ud af hvordan den nye mp3afspiller til udlån fungerer. Det er bestemt ikke nemt og slet ikke en onsdag eftermiddag, hvor der edbmæssigt ikke var meget, der fungerede og derefter med at lave en blog. Spændende at se hvad de
kommende uger byder på, men det vil under alle omstændigheder være dejligt, hvis man kunne blive bare lidt klogere på området.